Proof of Life Odense er en underafdeling af foreningen i København. Vi mødes hver tirsdag kl. 17.30 på Fysioterapeutskolen på Blangstedgårdsvej 4, 5220 Odense SØ. Vi løber ofte en tur, og ellers har vi adgang til skolens hal, hvor der er mulighed for at lave mange forskellige former for fysisk aktivitet. I gruppen er der plads til alle uanset fysisk form, og træningen tilrettelægges efter den gruppe, der møder op om tirsdagen. Inden og efter træningen er der altid plads til at sludre og dele erfaringer med sygdommen og alt mulig andet. I Odense er de to netværk Proof of life og Drivkræften slået sammen til ét, så ofte mødes vi også til andet end træning. Disse arrangementer kunne f.eks. være caféture, koncerter, fællesspisning hos en fra gruppen, sommerfest, hyttetur m.m. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Du er altid velkommen til at komme forbi, hvis du mangler andre unge ligesindede at snakke eller træne med. Vi glæder os til at se dig. Kontakt: E polodense@hotmail.com |
