indsendt 15/02/2012 03.34 af Tina Brændgaard
Proof of Life modtog sidste år Kastrup Rotary Klubs humanitære pris på 10.000 kr. Det er vi meget glade for, og i aften besøger foreningens formand, Tina, klubben og fortæller om Proof of Life og fysisk aktivitet som strategi til at komme oven på efter en kræftsygdom.
|
indsendt 11/02/2012 05.07 af Tina Brændgaard
På søndag d. 12. februar kl. 19 genudsender DK4 programmet Stafet for Livet. Her fortæller POLs formand Tina Brændgaard om, hvordan hun tacklede at få diagnosen brystkræft - og hvor meget sport og fællesskabet i blandt andet Proof of Life har betydet for at komme helskindet ud på den anden side!
|
indsendt 15/11/2011 01.33 af Tina Brændgaard
Formand Tina fortæller sammen med journalist og forfatter Mette de Fine Licht om at være ung og få kræft - og om hvordan vi begge er kommet videre i livet. Blandt andet ved hjælp af træning og samvær med andre kræftoverlevere.
Tid: Mandag 28. november kl. 19 Sted: Elværket, Ved Kirken 6, Frederikssund
Gratis entré!
|
indsendt 02/11/2011 06.14 af Tina Brændgaard
Til orientering holder Proof of Lifes formand Tina Brændgaard Nissen oplæg om Proof of Life til en temadag om tilbud til brystkræftpatienter udenfor hospitalsvæsenet. Temadagen er arrangeret af brystkræftteamet på Herlev Hospital.
|
indsendt 08/09/2011 03.54 af Tim Barrett
Hockeyklubben Orient Lyngby har forud for hockeysæsonen 2011/12 besluttet at udstede såkaldte ”målaktier”, som sælges til klubbens medlemmer og andre interesserede. Klubben har imidlertid besluttet, at pengene ikke skal gå til klubben, men derimod skal gå til en sag, der ligger klubben meget på sinde. Det betyder, at pengene vil gå direkte og ubeskåret til Proof Of Life.
Baggrunden er, at klubben fik sygdommen helt ind på livet for snart 2 år siden, hvor en af klubbens unge spillere fik konstateret kræft.
Konceptet er, at man som målaktie-køber erhverver sig en aktie som man ikke kan tjene penge, men derimod forpligter man sig til at betale et beløb svarende til 10 kr. pr. mål som Orient Lyngby måtte score i indeværende sæson. Havde man købt en målaktie i sidste sæson ville den have kostet 370 kr., idet Orient Lyngbys 1. hold scorede 37 mål. Det vil sige jo flere mål Orient Lyngby får banket i kassen - des flere penge bliver der samlet ind.
Tovholder på projektet er 1. holdets anfører Daniel Denta og såfremt din interesse for at købe en målaktie er blevet vakt skal du blot kontakte Daniel (danieljohan@denta.dk) for at høre nærmere.
Proof of Life takker Orient Lyngby for den smukke og generøse gestus. |
indsendt 01/09/2011 11.41 af Tina Brændgaard
[
opdateret 01/09/2011 12.04
]
PoLs formand Tina Brændgaard fortæller om at være ung kræftoverlever og aktiv i Proof of Life: 9. september – Patientstøtteudvalgsmøde, Vejle (for medlemmer) 23. september – Philips, København (for medarbejdere) 2. oktober – Fighter Seminar, Odense (for deltagere) 3. oktober – Props and Pearls, København (åbent for alle) 27. oktober – Dallund Ungeuge, Odense (for kursister) 28. november - Kulturhuset, Frederikssund (åbent for alle) |
indsendt 04/08/2011 04.21 af Tina Brændgaard
Proof
of Life Odense deltager i ”Stafet for livet” i Odense den 27. – 28.
august 2011 på cykelbanen i Odense.
Stafettens vigtigste mission er, at
de tilmeldte er sammen og glæder sig over livet samtidig med at de
gennem deres deltagelse støtter kampen mod kræft.
PoL Odense er i gang med at stable et deltagerhold på benene, som vil
prøve at indsamle 10.000 kr. til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde.
Vi sender jer derfor denne invitation og håber meget, at I har lyst til at deltage og støtte os på dagen.
Vi laver en lejrplads for PoL-deltagere, hvor alle selvfølgelig er
velkomne! Vores håb er at samle en masse PoL’er og deres pårørende og
venner til en hyggelig dag og nat. Alle er velkomne både som deltager på
holdet, som heldagsdeltager eller bare som god opbakning i løbet af
dagen.
Vil man støtte PoL holdet ved at løbe eller gå nogle runder i stafetten skal man melde sig til på Stafet for Livet. Her kan man også støtte vores hold økonomisk (og dermed Kræftens Bekæmpelse).
Vi vil også gerne høre fra jer, hvis I kender til nogle firmaer, som
kan være interesserede i at sponsorere vores hold. Så har din far, din
kone, nevø eller veninde et firma, som måske vil sponsorere PoL holdet,
så send os en mail eller en sms. Sponsoraterne ligger i gennemsnit på
1.000 kr. som selvfølgelig er fradragsberettiget.
Kom og støt en god sag; Proof of Life og Kræftens Bekæmpelse og oplev samtidig en dejlig dag i et stort fællesskab.
Mange PoL-hilsner
Rene Andersen, rene-baby@hotmail.com, 225 714 14
Mette Nygaard, mette@glenten.dk, 28560324 |
indsendt 22/06/2011 23.14 af Web Admin
[
opdateret 23/06/2011 13.34
]
Da Proof of Life afholdt sit første motionsløb, var det ikke på en helt tilfældig dag. Vi havde besøg af sendebilen fra TV2 Lorry, der med udsendte reporter, Signe Løwenstein, finder ud af hvorfor det lige skulle foregå d. 21. juni. Se her TV2 Lorrys indslag 'Live fra Amager Fælled' | |
indsendt 15/06/2011 11.43 af Web Admin
[
opdateret 20/06/2011 09.53
]
Nu kan du let støtte unge overlevere efter kræftFra idag kan du sende: POL til 1919- og støtte med Kr. 50,- (+ alm. sms takst). Overskuddet går til vores aktiviteter, der er fokuseret omkring motion og samvær. Vi støtter hinanden i at genopbygges fysisk og mentalt efter lange opslidende kemo-behandlinger og operationer. På samme tid ønsker vi at være et fyrtårn, for unge mellem 18 og 40 år, der får en kræftdiagnose. Vi er bevis på, at det kan lade sig gøre at vinde livet tilbage. Vi er taknemmelige, hvis du deler vidt og bredt! / Proof of Life | |
indsendt 13/06/2011 03.53 af Tina Brændgaard
[
opdateret 13/06/2011 08.08 af Web Admin
]
Vi er meget glade!
Kastrup Rotary Klub har i år valgt at tildele Proof of Life klubbens humanitære pris på 10.000,-
Tusind tak. Vi glæder os til at modtage prisen på onsdag den 15. juni kl 17.45 i Kastrup Rotary Klub. | |
|