Proof
of Life Odense deltager i ”Stafet for livet” i Odense den 27. – 28.
august 2011 på cykelbanen i Odense. Stafettens vigtigste mission er, at de tilmeldte er sammen og glæder sig over livet samtidig med at de gennem deres deltagelse støtter kampen mod kræft. PoL Odense er i gang med at stable et deltagerhold på benene, som vil prøve at indsamle 10.000 kr. til Kræftens Bekæmpelses vigtige arbejde. Vi sender jer derfor denne invitation og håber meget, at I har lyst til at deltage og støtte os på dagen. Vi laver en lejrplads for PoL-deltagere, hvor alle selvfølgelig er velkomne! Vores håb er at samle en masse PoL’er og deres pårørende og venner til en hyggelig dag og nat. Alle er velkomne både som deltager på holdet, som heldagsdeltager eller bare som god opbakning i løbet af dagen. Vil man støtte PoL holdet ved at løbe eller gå nogle runder i stafetten skal man melde sig til på Stafet for Livet. Her kan man også støtte vores hold økonomisk (og dermed Kræftens Bekæmpelse). Vi vil også gerne høre fra jer, hvis I kender til nogle firmaer, som kan være interesserede i at sponsorere vores hold. Så har din far, din kone, nevø eller veninde et firma, som måske vil sponsorere PoL holdet, så send os en mail eller en sms. Sponsoraterne ligger i gennemsnit på 1.000 kr. som selvfølgelig er fradragsberettiget. Kom og støt en god sag; Proof of Life og Kræftens Bekæmpelse og oplev samtidig en dejlig dag i et stort fællesskab. Mange PoL-hilsner Rene Andersen, rene-baby@hotmail.com, 225 714 14 Mette Nygaard, mette@glenten.dk, 28560324 |



